Biolog: “Katten bør ikke være i naturen.”

Der er over en million katte i Danmark. De fleste af dem har fri adgang til naturen, hvor de udgør en trussel for blandt andet agerhøns. Katten bør derfor ikke være i naturen, mener biolog.

Agerhønen er en af de jordrugende fugle, der har katten som fjende i naturen. Foto: Carl Emil Nielsen

Af Carl Emil Nielsen og Astrid Sofie Sturlason

Den pelsklædte krop ligger i skjul af kviste og græs. Tålmodigheden fejler intet. Nogle meter foran er byttet, som ikke ved, at om få sekunder er spidse tænder og skarpe kløer årsagen til, at dets liv slutter. I naturen huserer både herreløse katte og ejerkatte. Og de dræber, hvad de kan komme i nærheden af. Mus, rotter, fugle. Ikke fordi de er sultne. Men fordi de ikke kan lade være.

Kjeld Nyhus Andersen på 54 år arbejder til dagligt som vagt og bor i Truust lidt uden for Aarhus. Der har han boet i 34 år. Indtil for fire år siden har han holdt forskellige fugle i sin voliere i haven. Dengang skød han lovligt alle katte, der satte poterne på hans grund. Da han stoppede med at passe fugle, stoppede han også med at skyde katte. Kattens påvirkning på det øvrige dyreliv har Kjeld Nyhus Andersen kunnet mærke, siden han stoppede med at slå de uvelkomne katte ihjel.

“Der kom engang mange fugle og egern i haven og hentede mad. Der kom blandt andet fasaner forbi hver dag. Så kunne jeg sidde her på terrassen og fodre dem, og det nød jeg. Det kan jeg ikke mere,” siger han.

Kjeld Nyhus Andersen har før i tiden skudt mange katte, når de var på hans grund. Foto: Carl Emil Nielsen

<FAKTABOKS

  • 46 af landets kommuner har en aftale med Kattens Værn om indfangning af herreløse katte.
  • Det koster 550 kroner at få indfanget en kat hos Kattens Værn.
  • Det seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der er 647.000 katte i de danske husstande. Vi har lagt det sammen med Kattens Værns estimering af antallet af herreløse katte og vurderer ud fra det, at der lever over en million katte i Danmark.
  • Ifølge en undersøgelse lavet af Smithsonian Conservation Biology Institute i Washington DC slår katten omkring 2,4 milliarder fugle ihjel om året i USA.

Anderledes end andre rovdyr
Der lever over en million katte i Danmark. Kattens Værn estimerer, at mellem 400.000 og 650.000 er herreløse. De fleste katte lever enten i naturen eller har fri adgang til den.

En rapport fra Danmarks Jægerforbund viser, at katte fanger 16 procent af de agerhøns, der ender som byttedyr. Når katten strejfer rundt i naturen, er den skyld i, at bestanden af dyr falder i det område, den færdes i. Det fortæller biolog i Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted.

“Det er sådan i naturen, at der er få rovdyr i de områder, hvor der også er få fugle. Men det er anderledes med katte. Kattebestanden vil altid være konstant. Hvis en kat ikke kan finde føde i naturen, søger den til mennesker og får mad,” siger han og påpeger, at katten er en invasiv art. En art der oprindeligt ikke hører til i den danske natur.

“Katten er et rovdyr, der påvirker fuglelivet. Derfor bør den ikke være i naturen,” siger han.

De jordrugende fugle i fare
Bestanden af agerhøns er faldet fra omkring 100.000 til 15.000 ynglende par siden midten af det tyvende århundrede, viser tal fra Dansk Ornitologisk Forening. Agerhønsene lever primært af insekter, der forsvinder af sprøjtemidler i landbruger.

Men også kattene udgør en stor risiko for fuglene. Det har konsekvenser i de naturområder, hvor der er mange katte. En undersøgelse foretaget af jordbrugsbiolog Morten Thim Jensen viser, at katte – og især de herreløse – udgør en væsentlig fjende for agerhøns og resten af de jordrugende fugle.

Det er et problem, da katten ikke er en naturlig del af den danske fauna ifølge Claus Lind Christensen, der er formand i Danmarks Jægerforbund.

“De jordrugende fugle er i forvejen trængt af landbruget. Det kan godt være, at katten ikke er den største trussel, men den er ikke en naturlig del af vores økosystem. Derfor er det totalt unødvendigt,” siger han.

Formand i Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen er på Naturmødet i Hirtshals for at sætte diskussionen om katte på dagsordenen. Foto: Carl Emil Nielsen

En verdensomspændende dræber
Katten har stået for eller været medvirkende til 33 udryddelser af forskellige dyrearter på verdensplan ifølge International Union for Conservation of Natures (IUCN).

Hvis agerhønen eller en anden af de jordrugende fuglearter ender med at blive udryddet, vil det være et tab for naturen, fortæller Liselotte Wesley Andersen, der forsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet.

“Biodiversiteten bliver påvirket negativt, når en art forsvinder. Vi påvirker hele tiden biodiversiteten. Hvis menneskene ikke var her, ville der nok være mange uddøde arter, der levede endnu,” siger hun.

Kattens ve og vel er vigtigst
Selvom katten betegnes som en invasiv art, har den været i Danmark som husdyr i mange hundrede år. Formand i Kattens Værn, Mogens Wilbert, mener derfor ikke, at man skal bekymre sig for meget om, hvilken påvirkning katten har på naturen.

“Jeg ser et problem i dyrevelfærden. Der går så mange katte rundt, som ingen tager sig af. Men der er altså ingen, der kan bilde mig ind, at det er en trussel for fuglebestanden. Selvfølgelig bliver der taget en fugl engang imellem, det er naturens gang,” siger han.

Formanden i Det Dyreetiske Råd, Bengt Holst, tror heller ikke, at katten er specielt urovækkende for fuglebestanden som helhed, men han anerkender, at der lokalt i sårbare områder kan være problemer. Han fortæller, at det kan være nødvendigt at indfange kattene i de områder, hvor de direkte er til gene for borgerne eller til fare for den lokale fauna. Han mener dog ikke, at de skal fjernes fra naturen for enhver pris.

“Det er ikke nødvendigt at gøre en masse, bare fordi man mener, at katten ikke hører til i naturen. Man må heller ikke glemme, at de jo også har en rolle i byerne og på gårdene som mus- og rottejægere,” siger han og tilføjer, at man skal lade de vilde katte være, hvis de ikke direkte generer nogen.

På naturmødet 19. maj blev det debateret, hvorvidt katten er til fare for naturen. Fra venstre: Claus Lind Christensen, formand i Danmarks Jægerforbund, Mogens Wilbert, formand i Kattens Værn. Foto: Carl Emil Nielsen

Juridisk gråzone omkring katten
Loven om mark- og vejfred foreskriver, at husdyr skal holdes på egen matrikel. Alligevel er det generelt accepteret, at ejerkatte kan strejfe rundt, som de vil, og dermed også i naturen. Det er en forkert indstilling, mener Claus Lind Christensen fra Danmarks Jægerforbund og understreger, at loven er til af en årsag.

Men hvis folk tog loven seriøst, ville man undertrykke kattens jagtinstinkt. Og det er absolut ikke godt for kattene, fortæller Michelle Garnier, som er uddannet katterådgiver.

“Nogle katte vil slet ikke kunne holde ud, at være fanget i en løbegård eller i voliere. De vil simpelthen ikke kunne trives,” siger hun.

Det bakker Dyrenes Beskyttelse op om. De mener ikke, at det er forsvarligt at tvinge katten til at leve et liv, der ligger så langt fra dens natur.

“Katte er ikke ligesom hunde. De er ikke afhængige af mennesker på samme måde. Det er ikke rimeligt at holde katten på et område og forhindre den i at udføre dens naturlige adfærd,” siger Jens Jokumsen, der er chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse.

Værdifuldt at mærke sin kat
Det er vigtigt at få mærket og registreret sin kat. På den måde kan man se, hvor en kat hører hjemme, og hvor man skal henvende sig, hvis der er et problem. Det fortæller Claus Lind Christensen.

“Hvis katten bliver mærket, giver vi den følelsesmæssig værdi. Det vil få katteejerne til at føle et ansvar for katten,” siger han og tilføjer, at det kan give et incitament for at holde katten på egen grund og ude af naturen.

Lige nu er der ikke noget krav om at mærke sin kat, og derfor kan det være nødvendigt at oplyse katteejerne om vigtigheden af det. Fordelene ved at mærke katten burde ifølge Det Dyreetiske Råd være nok til at få folk til at gøre det.

“Mærkningen er jo hovedsageligt for at beskytte sin egen kat. Hvis ikke den er mærket, er risikoen, at den bliver afleveret et sted som en herreløs kat, og så risikerer man, at den bliver aflivet,” siger Bengt Holst.

En ny kattelov
Der findes en lov for hunde, der stiller krav til mærkning og registrering. Det bør også gøre sig gældende for katte ifølge Dansk Folkeparti. Det fortæller Karina Due, som er dyrevelfærdsordfører i partiet.

“Hvis man sammenligner med hunde, er der jo ikke grænser for, hvad man poster af penge i sine hunde. Katte bør have tilsvarende status. Det kan vi gøre ved at lave en kattelov,” siger hun.

Også Enhedslisten bakker op om en lov for katte. Dog anerkender de, at det kan være svært at kontrollere, om alle overholder reglerne om mærkning. Men ved at indføre det som lovkrav vil der gradvist ske en forbedring i forhold til situationen i dag.

“Man kan bruge de samme virkemidler, som man gør med hundeloven. Hunden og katten er jo begge husdyr, så man burde kunne kigge på de erfaringer, vi har, fra blandt andet hundeloven,” siger Maria Reumert Gjerding, miljø- og dyrevelfærdsordfører for Enhedslisten.

Kommunerne skal tage ansvar
På nuværende tidspunkt er det ikke et krav, at kommunerne skal have en indfangningsaftale af herreløse katte. Det vil sige, at hvis man bor i en kommune, som ingen aftale har, ligger det økonomiske ansvar på borgeren selv. Det bør ifølge Karina Due (DF) være kommunernes ansvar.

“Når man ser på et kommunalt budget og på de 50.000 kroner, det koster ved Kattens Værn at få dem til at indfange de herreløse katte, er det jo peanuts. Det betyder intet. Det betyder til gengæld rigtig meget for de vilde katte,” siger hun.

En rapport af Fødevarestyrelsen fra 2015 viser, at omtrent halvdelen af landets kommuner ikke har nogen aftale om indfangning af herreløse katte. En af dem er Viborg Kommune. Claus Pedersen er miljøsagsbehandler i Byggeri og Miljø i kommunen, og han fortæller, at de har vurderet, at der ikke skulle sættes yderligere ressourcer af til det, da de maks får seks henvendelser om året.

“Jeg kan godt forstå frustrationen, hvis man som borger ønsker at få fjernet nogle katte. Så bliver det jo en dyr affære for de mennesker. Men der er jo for eksempel nogle grundejerforeninger, der er gået sammen og brugt penge på katte, der var til gene,” siger han.

Katteejerne skal oplyses
En dag efter sin daglige vagt i Storcenter Nord i Aarhus opdagede Kjeld Nyhus Andersen en papkasse ude foran centeret. Fra kassen kom små pivelyde. Da han åbnede kassen, fandt han tre kattekillinger. Han forsøgte at aflevere kattene hos adskillige internater, men ingen steder kunne han undgå at betale.

“Det er den største katastrofe, at det koster penge at indlevere herreløse katte. Ingen steder kunne jeg indlevere de killinger, uden jeg selv skulle betale for aflivningen af dem. Jeg endte med at aflive dem selv. Hvad fanden skulle jeg gøre ved dem?” siger han.

Kjeld Nyhus Andersen mener, at man bør gøre katteejerne opmærksomme på, hvilket husdyr de har med at gøre, og hvad den er i stand til. Den bør holdes på egen grund – ligesom loven foreskriver.

“Man bliver nødt til at forklare folk, hvor farlig katten er overfor naturen og fuglene, og hvor meget den er i stand til at slå ihjel. Hvis man kan få katteejere overbevist om, hvor meget skade deres katte gør, når de er ude, så tror jeg, de vil begynde at holde dem hjemme,” siger han.

“Det svarer til, at man satte løver ud i Danmark. Det ville jo heller ikke gå, for vores natur er ikke indrettet til det. Ligesom den heller ikke er indrettet til katte,” siger han.